Mental sundhed – nu og i fremtiden

I over 12 måneder har corona-pandemien trukket tusindvis af overskrifter på tværs af diverse nyhedsmedier. Fra overskrifterne på aviserne, der nærmest har skreget os i ansigterne, når vi stod i køen i supermarkedet til de talrige artikler, der er dukket frem på telefonen, når vi scrollede ned gennem nyhedsfeed’en. Om vi ville det eller ej, har overskrifterne formået at fange vores opmærksomhed gang på gang og tvunget os til at forholde os til dem i en eller anden udstrækning. Og mental sundhed bliver atter et vigtigt emne. For det har tændt en frygt i mange af os, og det har sat sine spor i vores forestillingsevne. Flere af os har måske også oplevet at blive overrumplet af en ny række af følelser, der i løbet af månederne har fundet solidt fodfæste i vores følelsesmæssige grundform. Der er ingen tvivl om, at det sidste år har været udfordrende. På alle parametre. Arbejdsdagen blev for mange mennesker rykket hjem i stuen, socialt samvær var praktisk talt ikke-eksisterende, og hver gang man trak et nyt, blåt mundbind op af tasken, blev man mindet om, at verden havde ændret sig.

Og det har den – men i dag bevæger vi os langsomt og håbefuldt på vej tilbage mod en mere normaliseret verden. Små skridt mod et lys, der efterhånden har været slukket i mange måneder. Og det er lige før, vi kniber os selv i armen, fordi nu har vi faktisk fået en mere langsigtet plan at kunne forholde os til, som vi ved giver os reelle muligheder for at bevæge os væk fra den drænende standby-tilstand, der har været realiteten i mere end et år.

Forhåbentlig kommer 2021 til at give en positiv genklang, når vi på et tidspunkt skal runde året af, for det har vi unægteligt meget behov for. Men hvis der er noget, vi har lært i løbet af det seneste år, så er det, at vi aldrig ved, hvad der rammer os, og derfor er vi nødt til at forholde os til virkeligheden som den ser ud lige nu. Og faktum er, at på trods af, at 2020 måske huskes mere som et godt år for nogle, har det taget hårdt på store dele af samfundet – både mennesker, forretninger, virksomheder og økonomien. For os som individer kan det have sat sine spor i vores mentale grundform. Og det må ikke underkendes.

Mental grundform. Hvad betyder det?
I et interview med mentaltræner, Kenneth Dreyer, kan vi nærme os en klarere forståelse af, hvad den mentale grundform er, hvordan vi træner den, og hvorfor det er et vigtigt område inden for mental sundhed, vi alle bør tage hånd om – nu og i fremtiden. I sit daglige virke i virksomheden, Mentalform, arbejder Kenneth med begrebet ”vindermentalitet”. Vindermentalitet har som sådan ikke noget at gøre med at vinde, men beskriver i højere grad en mentalitet, som er stærk og velbalanceret – at kunne håndtere modstand og samtidig også restituere for netop at kunne præstere. Vi ved godt, at en god fysisk grundform hjælper os med at stå imod sygdom og nedslidning på kroppen – men det gælder jo også den mentale del, siger Kenneth. 

Den mentale grundform dækker over de helt grundlæggende elementer, man selv kan aktivt arbejde med, som kan hjælpe med at håndtere forskellige udfordringer, når livet går op og ned – og så kan man jo vælge at ”bygge på” i form af strategier, mål, styrkelse af selvtillid og troen på sig selv og den slags. Men ifølge Kenneth er grundformen udgangspunktet.

Og her er f.eks. søvn et vigtigt værktøj – og et middel, som alle kan og bør aktivt fokusere på at prioritere og arbejde med uanset, hvor man er i sit liv, mener Kenneth. Fysisk træning er med til at udskille en række endorfiner, der komplementerer det mentale. Hjernen og kroppen er jo ét, understreger Kenneth. Kenneth bruger desuden vejrtrækning som redskab til bevidst at skabe en balance eller ro – at distancere sig selv fra en travl eller stresset periode. Mentaltræningsprogrammer er ligeledes en stor del af Kenneths egen mentale værktøjskasse – disse programmer kan bl.a. rumme temaer som fysisk afspænding og mental afkobling, hvor man kan hjælpe sig selv med at håndtere de tanker, der kommer og lettere slippe dem igen. På den måde sørger man for ikke at blive viklet ind i for meget rent mentalt, når man f.eks. lægger sig til at sove.

Status på det mentale overskud
På baggrund af en videnskabelig undersøgelse omkring pandemiens indvirkning på det mentale overskud og ligeledes en afstemning, Kenneth selv har foretaget med selvsamme fokus, fremhæver han, at omkring halvdelen af svarene fra begge undersøgelser peger mod negative konsekvenser for vores mentale sundhed.

Jeg vil derfor ikke mene, at det er helt forkert, hvis man siger, at cirka halvdelen af danskerne er blevet påvirket negativt af corona. I en eller anden udstrækning, siger Kenneth.

Man kan derfor argumentere for, at der er gode grunde til, at mental sundhed lige nu bør tages under kærlig behandling – også selvom vi går lysere tider i møde. For mange mennesker er ramt helt ind til kernen, og nu skal vi finde tilbage igen og forsøge at give slip på den frygt og anspændthed, vi har båret rundt på det seneste år. Og det er nok lettere sagt end gjort. I hvert fald skal vi starte med en erkendelse af, at det mentale overskud blandt mange af os generelt er langt under bundlinjen, og både i privaten og på arbejdspladsen skal vi tage hånd om de psykologiske konsekvenser, som virkeligheden har banet vej for og ruste os klar mentalt på at styrke vores mentale sundhed her og nu – men så sandelig også i forhold til at stå imod nye udfordringer, fremtiden måtte byde os.

Vi er i samlet flok blevet skubbet ud af vores ”komfortzone”, forklarer Kenneth. Når man bliver presset ud af komfortzonen, så er der nogle, der ender et sted, der ikke er godt – det kan f.eks. være i form af stress. Andre formår at omvende den pågældende situation til noget konstruktivt. Uanset hvad, har det seneste år været uforudsigeligt og bragt en enorm mængde usikkerhed med sig, der har lagt sig som en dyne over verden.

Dermed sagt er der mange aspekter af den situation, vi har været i, som har haft stor indvirkning på, hvordan vores mentale sundhed ser ud i dag – og ligeledes må vi erkende, at usikkerheden og frygten, der har siddet i mange af os, ikke nødvendigvis slipper os så let, blot fordi vi er på vej mod lysere tider. For vi har også været igennem en læringsproces, hvor nye spørgsmål er dukket op og har givet anledning til nye perspektiver på tilværelsen; ”Kan sådan noget her virkelig blive så stort?” ”Kommer der flere mutationer?” ”Kommer der en ny bølge?”  

Nogle gange føler vi os som mennesker stærke, og vi har så meget kontrol over alt, og så lige pludselig mærker vi, at der faktisk ikke skal ret meget til, før vi er meget små, forklarer Kenneth.

Uforudsigelighed gør det svært for os at agere og kontrollere det, der foregår omkring os. Det er svært at lave en overordnet plan for noget, der er så usikkert, og det giver en uro i mennesker, fordi man mangler noget håndgribeligt at kunne forholde sig til. Kenneth tilføjer:

 Jeg skrev faktisk et indlæg sidste år i starten af corona-perioden, hvor jeg sammenlignede det lidt som at være en løber, der bliver sendt ud i et løb, men du ved ikke, om det er et 100-meterløb eller et maraton. Og så bliver det altså svært at agere. Hvilket tempo skal jeg løbe i? Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke, om det er slut lige om lidt eller hvor længe, der går. Den form for usikkerhed gør rigtig meget ved os, tror jeg.

En opdatering af os selv
At blive presset ud af komfortzonen tvinger mennesker ud af vante rammer. Hvor man tidligere måske har holdt sig tilbage på arbejdspladsen og sagt ”Arh, det kan vi nok ikke” eller ”Vi plejer jo at gøre sådan her”, så kan nødløsninger rent faktisk også vise os en ny side af tilværelsen, og måske vi må erkende, at det, vi troede ikke kunne lade sig gøre, kunne rent faktisk godt. Nogle gange skal der nogle ufrivillige puf til, siger Kenneth.

Han mener, at det seneste år også har skabt en bevidsthed om, at der er andre ting i livet end arbejde – at livet er mere nuanceret. Og det har lært os, at vi også skal have fokus på at restituere med kvalitet for netop at præstere med kvalitet – så det ikke bliver sådan noget middelmådigt noget det hele, siger Kenneth. Nogle har måske fundet det nemmere at prioritere en gåtur, når man arbejder fra hjemmet, man har måske samtidigt haft mere tid til familien, og man behøver ikke nødvendigvis at køre 300 km for at nå et vigtigt møde. Det har sparet mange mennesker tid, energi og kæfter. Og disse ting har samtidigt givet os flere muligheder for styrke overskuddet på den mentale konto, som netop er nogle vigtige aspekter af livet, vi ikke må glemme fremadrettet.

Hvad angår vores mentale grundform er det netop, ifølge Kenneth, nu et spørgsmål om, hvorvidt fokus på kvalitet og mental sundhed løber ud i sandet igen, når vi vender tilbage til en mere normaliseret hverdag – eller om bevidstheden om det har fæstnet sig som man kunne have håbet på. 2020 har måske givet mange af os muligheden for at stoppe op, revurdere og lave en opdatering af os selv – hvordan kan man lave en nyere version af sig selv, som måske er endnu bedre end den, man kender? Vi har ligeledes været tvunget til at reflektere og finde frem til nye måder, man kan gøre tingene på. Og det gælder både teknologi men også mental sundhed, understreger Kenneth.

Vi kan bruge den læring, vi har opnået til at skabe en ny, forbedret udgave af både os selv og arbejdspladsen, hvis vi tager hånd om mental sundhed fremadrettet. Især i virksomhederne kan man aktivt sørge for, at tingene bliver holdt i skak, mener Kenneth – at skabe fokus på, hvor vigtigt den mentale sundhed er, som jo netop også har stor betydning for de resultater, man laver. Vigtigere end man måske lige regner med. Man kan sørge for, at der bliver talt åbent og ærligt om værdierne omkring mental sundhed på arbejdspladsen. Hvad er vores ønsker for mental sundhed? Herfra kan man yderligere sætte nogle spørgsmål op, som medarbejderen kan tænke lidt mere over.

Jeg er sikker på, vi ikke vender 180 grader, men jeg håber da bestemt, at vi tager en lille kursændring, understreger Kenneth.

LÆS OGSÅ: HjerneRO – færre bekymringer, mere overskud

Tal med en rådgiver om dine muligheder i vores netværk: