Sådan håndterer du ”Altid på”-kulturen
Smartphones, online platforme og moderne teknologi har givet os mulighed for øjeblikkelig kommunikation, men også en forventning, om et hurtigt svar eller tilbagemelding samt muligheden for at arbejde overalt. Dine kollegaer er kun en enkelt e-mail eller sms væk. Organisationer er nu allestedsnærværende i medarbejdernes liv. Og nu, hvor mange arbejder hjemmefra under pandemien, er dine kollegaer og ledere, som engang var at finde nede ad gangen på kontoret, nu i din stue, dit køkken eller dit soveværelse (hvor end du kan finde et roligt sted at tilslutte din computer til strøm).
Dette har åbent en dør ind i vores private liv, der kan vær svær at lukke igen. De negative effekter af ”altid på”- kulturen var allerede synlig før pandemien med forskning, der viste, at ”arbejde kontra familietid ”-konflikten blev forøget, jo oftere ansattes tjekkede og kontrollerede deres smartphones og online platforme i familietiden.
Nu hvor ”altid på”-kulturen er vores nye normal, er det endnu vigtigere, at vi lærer at sætte klare grænser for os selv, for ikke mindst at opretholde vores produktivitet, men også vores familiers velbefindende. Men hvad kan vi selv gøre? Mens mange oplever større arbejds- og familiestres i denne nye normal, har nylig forskning fra Harvard fundet nogle steps til, hvordan vi kan beskytte vores eget og vores familiers velbefindende.
Brug din viljestyrke
Medarbejdere med en stærk evne til selvregulering kan afbøde stressen ved ”altid på”-kulturen. Også kendt som ”viljestyrke” repræsenterer selvregulering vores evne til at modstå fristelser. Enhver, der har forventet en opdatering eller en mail fra arbejdspladsen under aftensmaden med familien, ved, at ”behovet” for at se efter denne opdatering, er en hel reel fristelse. Den gode nyhed er, at selvregulering er en muskel, der bliver stærkere, jo mere du bruger den. Med andre ord, er ingen dømt til at leve et liv uden viljestyrke – den kan forbedres og styrkes hos alle. Endnu bedre er det, at selvregulering er universel; viljestyrken, der bruges til at modstå andet stykke kage, er den samme viljestyrke, som kan forhindre dig i at kontrollere din telefon for 14. gang på en time. For at forbedre din viljestyrke anbefaler Harvard, at man starter med det grundlæggende. Da det nye arbejdsmiljø for mange er hjemme, kan man let have tilbøjelighed til at være lidt mere ”loose”, når det kommer til de daglige pligter, og det at følge nogle grundlæggende rutiner. Redder du ikke sengen længere? Red den. I stedet for at slappe af ved din skrivebordsstol, sidder du ret op. Diæten forsvandt måske ud ad bagdøren efter din tredje uge i karantæne? Kom tilbage på de sunde spisevaner. Alle disse små, mindre discipliner er små træningspas, der styrker din samlede viljestyre og i sidste ende hjælper dig med at adskille dit arbejdsliv fra dit privatliv i højere grad.
Sæt grænser – og hold dem fast
Selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor din viljestyrke løber tør. Aktuel forskning antyder, at viljestyrke langsomt udtømmes gennem en hel dag, idet vi modstår fristelser, og idet viljestyrke kun genoplades, når vi sover. Med andre ord falder vores evne til selvregulering kontinuerligt hele dagen og efterlader os på vores svageste hen på aftenen. Fristelser, som det ene ekstra stykke kage eller tilbagemelding på ”et par” enkelte flere e-mails er næsten uimodståelig om natten, blot fordi vi ikke længere har den viljestyrke, der er nødvendig for at modstå. I vores nye normal, især for forældre, der forsøger at arbejde efter, at deres børn er gået i seng, er dette en reel storm af svaghed, der gør aftenarbejdsmøderne mere eller mindre uproduktive.
Harvards anbefalinger til bekæmpelse af denne mangel på viljestyrke er todelt. Først skal du ikke give din viljestyrke en chance for at vakle. Sæt en klar grænse for kontrol af dine beskeder og mails fra dit arbejde, og derefter fysisk håndhæv dem – log ud af Teams, Zoom mm. Sluk din telefon helt. Sluk for mindst alle meddelelser, så du ikke hører eller ser advarslen om ”indgående” besked, i løbet af natten. Hvis du ikke har kage i dit køleskab, kan du heller ikke spise det – på samme måde gælder det for beskeder og mails. Hvis du ikke kan se meddelelserne, kan du ikke tjekke dem. Bemærk, at dette kan betyde, at du er nødt til at snakke med din chef for at indstille realistiske forventninger til, hvor hurtigt du vil være i stand til at svare efter bestemte timer.
For det andet; Idet pandemien forsætter med at rase, kan nogle mennesker begynde at føle, at de kæmper med en mangel på viljestyrke og et fravær af motivation. Dette er en ond cirkel, fordi viljestyrke kræver motivation. Dette giver intuitiv mening; der er ingen grund til at selvregulere din adfærd, hvis du ikke har nogen motivation til at gøre det. Så hvis du føler dig umotiveret lige nu, vil det være utroligt vanskeligt at selvregulere. Ingen vil gøre dig skyld i, at du ikke holder dig motiveret under denne pandemi, især når langt de fleste af os har mærket væsentlige ændringer. Det er imidlertid tid til at tage et øjeblik og reflektere over, hvorfor dit job er ”vigtigt” for dig, dine kunder og for det større samfund. Glem ikke, at vi alle bidrager til noget større end os selv pt.
Kommunikér direkte og bevidst
I en tid med social afstand, hvor vi bor i vores egne ”ekkokamre”, er det ikke overraskende, at mange af os søger at sparre med hinanden. Vi har ikke længere muligheden for at løbe ind i nogen i kantinen eller på gangen. I stedet for at gå hen til en kollegas skrivebord, sender vi nu en besked eller mail og håber, at de er tilgængelige og ikke lige er i gang med at ordne vasketøj, spise børnene af, eller rydde op i køkkenet. Resultatet af denne asynkrone kommunikation er, at hver gang vi vender tilbage til vores computere eller telefoner, har vi adskillige ulæste beskeder – mange som er tidsfølsomme og som venter på os. Det der ville have været en hurtig snak ven en kollegas skrivebord, bliver nu en serie på 10 eller flere meddelelser, der udveksles i løbet af en dag eller to – som både du og din kollega føler kræver øjeblikkelige svar. Endnu værre er det, hvis den kollega, du beder om råd, vejleding eller en anden mening fra, allerede er oversvømmet i arbejde. Tidligere har du måske søgt den kollega, der var på arbejde, og fundet dem ved deres skrivebord med hovedet i hånden og besluttet, at gå væk for ikke at belaste dem med et andet problem. Nu mere end nogensinde før, når vi ikke arbejder i et kontormiljø, er det bydende nødvendigt, at vi forsøger at kommunikere bevidst og ikke på en tilfældig måde. Send de meddelelser, der skal sendes, og prøv at begrænse dem, der er unødvendige.
Ledere har et særligt ansvar for at sætte det gode eksempel og handle medvilligt. Afsendelse af e-mails og beskeder på alle tidspunkter af dagen og natten sætter en forventning om, at medarbejderne skal gøre det samme. I stedet for at tilbringe tid med deres familie om aftenen, har medarbejderne et øje på deres telefon og afventer den uundgåelige næste besked. En mere effektiv tilgang er aktivt at vælge, hvornår dine medarbejdere skal kommunikere, og i samarbejde med dem bestemme en realistisk tidslinje for, hvornår en given arbejdsopgave skal være afsluttet. Det hjælper med at etablere standarder for, ”hvordan” arbejdet skal udføres, ikke kun ”hvilket” arbejde, der skal udføres. Ved indstilling af sådanne forventninger anerkender du som leder det stres, som medarbejderne måtte opleve – og sandsynligvis vil det resultere i reduceret stres og højere jobydelse.
Når vi reflekterer over Covid-19-pandemien og de adfærdsmæssige tendenser, den har medført, er det tydeligt at se, at der er kommet et hidtil uset niveau af digital forbindelse for både ansatte og ledere. Når social distance forsætter, og vi tilpasser os disse nye krav til arbejde, er det altafgørende, at medarbejdere bevarer (eller genvinder) et vist niveau af kontrol over deres arbejde. Hvis vi arbejder med at forbedre vores viljestyrke, sætter passende grænser for vores work-life-balance, og hvis ledere kommunikerer standarder og forventninger effektivt, kan hjemmearbejde under pandemien være en universel positiv metode for alle, som er i stand til at selvregulere.
