Adfærdsmæssige tendenser, der vil omforme vores ”post Covid” verden

Vores indkøbsvaner når det gælder dagligvarer i supermarkedet er typisk stabile og meget langsomme til at ændre sig. Når forbrugere dramatisk ændrer deres adfærd hvad angår indkøb af mad- og drikkevarer, er det normalt drevet af en større livsbegivenhed såsom at få børn, flytte til en ny by eller skifte job.

Corona-krisen har naturligvis ændret vores liv. Vore alles liv. På én og samme gang. Enhver, der befandt sig i et supermarked eller hos en købmand, kan vidne om en kaotisk hamstringsceremoni tilbage i marts, netop samme aften, som Statsminister, Mette Frederiksen, forsikrede, at der ikke var grund til hamstring, for dagligvarer var der nok af. Ligesom i Danmark gjaldt det samme for USA, hvor salget i amerikanske supermarkeder og købmandsforretninger i løbet af en uge steg med 77% sammenlignet med samme tid det foregående år, mens salget på restauranter og caféer faldt med 66%.

Flere danske restauranter, barer og caféer er begyndt at åbne op igen, og hverdagen er så småt ved at ligne normalen igen – eller i hvert fald den nye normal. Men hvordan ser den nye normal egentlig ud, og har vi lært noget af krisen indtil videre, når det kommer til indkøb, madvaner, spisning og shopping?

I 2017 lavede man i USA en forbrugerundersøgelse over mennesker, der elsker at lave mad og kokkerere – madlavende superforbrugere. Dette segment var skrumpet med en tredjedel over 20 år til kun 10% af den amerikanske befolkning. Dette kan sammenlignes med det at sy. For syning var engang noget vi alle gjorde, men blev pludselig til en hobby, som kun et mindretal nød.

Med millioner af hjemsendte verden over har madlavning fået sin renæssance. En undersøgelse foretaget af det amerikanske kommunikationsfirma, Hunter, i slutningen af april, viste, at 54% af alle amerikanere nu stod i køkkenet mere end de gjorde før pandemien, og hele 35% udtalte, at de nu ”nyder at lave mad mere end nogensinde før”.

Det er højest sandsynligt, at den ”nye normal” vil omfatte et skift mod mere spisning og madlavning i hjemmet. Madlavning hænger sammen med den tid, der bruges derhjemme, og netop det at arbejde hjemme vil sandsynligvis også øges permanent. Google har annonceret, at et flertal af deres ansatte kan arbejde hjemmefra frem til 2021. Administrerende direktør for Twitter, Jack Dorsey, fortalte i april, at medarbejderne hos Twitter har fået lov til at hjemmefra permanent, selv efter Covid. Dette forventes også at gøre sig gældende i Danmark som resultat af de mange uger, hvor fagfolk har fundet måder at være produktive uden for kontoret. Denne ændring kan være kanariefuglen i kulminen for mange restauranter, caféer og andre branchevertikaler.

Dette kan også drages i parallel til den megafonmåling udført af TV2 i midt juni – over halvdelen af de adspurgte var ikke parate til at bruge flere penge i sommerperioden. Helt præcist svarede 56%, at de var overvejende eller helt uenige i, at de vil bruge flere penge i løbet af sommeren 2020. Den nye politiske aftale omkring indfrosne feriepenge og skattefrie kroner til personer på overførselsindkomst, skulle være et led til at sparke gang i økonomien efter Corona-krisen har kastet sorte skygger over den. Trods dette viser megafonmålingen, at danskere altså forsat ikke er klar til at svinge dankortet, og dette kan få fatale konsekvenser for dansk økonomi.

På trods af alle vittighederne om potentialet for et baby-boom efter så mange mennesker har været husbundet i flere måneder, viser flere undersøgelser, at dette nok også er usandsynligt, hvilket ellers kunne have været et led til at sparke gang i dansk økonomi. Karantæne og nedlukning af Danmark har sandsynligvis begrænset mange potentielle par i overhovedet at møde hinanden. Forskning har vist, at krisetider har tendens til at påvirke fødselsraten. Richard Evans, lektor på University of Chicago fandt ud af, at alvorlige advarsler om orkaner førte til et statistisk signifikant fald i fødselsraten og udtalte: ”If you are running from your life, you are not making babies”.

En anden faktor, der kan være med til at omforme vores adfærdsmæssige tendenser i vores ”post Covid” verden, er det faktum, at vi har vænnet os til ikke at være tætte. Distancen er en erkendelse, som investorer og ledere skal efterleve. Tæthed er ikke længere ønskeligt af forbrugere, og dette skal adskillige brancher opjustere på grund af – både hvad angår værdiproposition, forretningsmodeller og værdiansættelse. Faktorer, som tidligere måske har været et massivt konkurrencedygtigt aktiv, kan i stigende grad pludselig blive et stort ansvar.

For fødevarevirksomheder og restauranter vil gennemstrømningen af mennesker sandsynligvis blive mindsket. Samtidig vil muligheden for leveringen af mad vokse, hvilket tvinger købmænd og restauranter til at finde rentable og innovative måder på at genere salg. Restauranter kan ende med at blive ”mini-købmænd”, der sælger relaterede fødevarer til deres nuværende retter (f.eks. pizza-kit og burrataost til at kunne lave selvsamme pizza derhjemme), idet undersøgelsen viser, at forbruger fremadrettet vil komprimere deres restaurantbesøg.

Udenfor de fødevarerelaterede industrier ønsker danske forbrugere også mindre tæthed. Dette kan f.eks. betyde færre åbne arbejdsmiljøer, overfyldte elevatorer og færre pendlere i myldretiden. Videregående uddannelser er ofte baseret på tætpakket forelæsnings- og klasselokaler, og dette spås også ændret i vores ”post Covid” verden. Hvis hjemmearbejde øges, husstandsstørrelser falder, og vi stadig forsætter med at frygte tæthed, er der simpelthen ingen tilbagevenden til de forretningsstrategier, der, før Corona, skabte overskud og vækst.

Investorer, virksomhedsejere og ledere er nødt til at indse, at lappeløsninger og et enkelt plaster på såret her og der, potentielt kun forlænger smerten. I stedet for at forsøge at besvare årelange ”arve-strategier” og forretningsmodeller, der er baseret på forestillinger om, at de opdateres ”hen ad vejen”, bør man i stedet udarbejde helt nye strategier, der imødeser en stigning i hjemmearbejde, vækst i enlige husholdninger og beskyttelse mod ”fremmed fare”.

Madlavning er altså muligvis ikke den eneste hobby, der kommer til at gå som det gik med syning.